Teach me, Tiger

Nu er ham der Tiger på forsiden igen.  De bli’r ved med hans elskerinder.

Jeg forstår det ikke.  Hvorfor er det så spændende?  Alle studier viser jo, at de fleste gør det.  En mand som Tiger, med penge, prestige, opmærksomhed, og altid på farten, han har naturligvis flere muligheder end de fleste, så han gør det sikkert mere. Og hvad så? Han er blevet pacet frem, og næsten lavet til golf-robot af sin far, siden han var 2-3 år – det er da dejligt at han osse kan ha’ lidt sjov.

Det mærkelige er, at hans utroskab fremstilles som noget helt specielt. Sandheden er vel, at det blot er (endnu) en illustration af, at monogami for rigtig mange er en illusion – en social konstruktion der passer mange af os rigtig dårligt. Blot trist, at Tiger – og med ham mange andre – ikke kan lægge den bag sig på en ordentlig måde.

Skriv en kommentar