#techsikylling

Forleden fik jeg købt en pakke med fire hele kyllingelår (over + under), uden nogen plan. I dag skulle jeg så finde på noget at bruge dem til. Jeg var heldig at falde over nogen fine små champignon, så det endte med en italiensk-inspireret omgang kylling i rødvin.

Jeg sauterede hakket løg og hvidløg. Efter et par minutter kom jeg tern af pancetta, små champignon og en god håndfuld timian ved. Det fik lov at simre ved god varme i 5 minutter, med jævnlig omrøring (mm – duften af bacon, løg & timian).

IMG_8908

Continue reading “#techsikylling”

Podcasts netop nu

Jeg lytter efterhånden til farligt mange podcasts.  En kort status, løst inddelt i kategorier.

Daglige Nyhedepodcast logor

For tiden er jeg glad for at følge daglige nyheder som podcast. Det der har gjort det interessant for mig er et format, hvor en avis eller en site vælge ét emne fra dagens nyhedsstrøm og giver baggrund og update på det. The Daily fra New York Times er arketypen her. Altingets nye Ajour er et godt, dansk bud.

  • Ajour (Altinget)
  • Orientering – kort og godt
  • The Daily
  • Today Explained
  • 3:59

Continue reading “Podcasts netop nu”

Tegninger vi ikke kan lide

Jeg kan forstå, at en række politikere og mediepersonligheder på den danske højrefløj er vrede over avistegninger, som de betegner som “rædselsfulde”, “usmagelige”, “historieløse”. Jeg forstår, at man mener, at aviser burde se sig for gode til at bringe den slags (tegningen neden for, at Steve Bell og bragt i The Guardian i UK er et  godt eksempel).

llr guardian

“The ironi is strong with this one” er oplagt, men ikke dækkende.

Continue reading “Tegninger vi ikke kan lide”

Storbytosse

Uanset hvad der ellers sker i denne valgkamp, så har den genoplivet ordet storbytosse. Det syn’s jeg er et smukt og poetisk ord. Det var oppe og vende i valgkampen i 2007 (dengang om Liberal Alliance), men er gledet ud siden. Men FV15 gav det comeback.

Tak for det.

Fravalg

SPersoner i stemmebokseå blev der udskrevet folketingsvalg.  Medierne er i selvsving – endelig sker der noget.  Valgplakaterne er allerede oppe mange steder. Overskrifter råber til os: “VALG”.  Vi skal vælge.

Men virkeligheden er jo desværre, at det for rigtig mange (de fleste?) ikke er et valg.  Det er et fravalg. Vi bryder os ikke om nogen af mulighederne. Vi vælger dem fra vi i hvert fald ikke kan leve med.  Vi sidder tilbage med par muligheder, vi vejer frem og tilbage, og så kasserer vi den ene fordi “han er for let”, “det er for naivt”, “det giver ingen indflydelse” eller “hun har sagt for mange tåbelige ting”.

Måske ændrer vi mening undervejs.  I valgkampen.  Måske foretager den kandidat vi var endt med at have tilbage sig noget tåbeligt. Siger noget idiotisk. Det viser sig, at vi ikke kan leve med det.  Så må vi tilbage og fravælge om.

Derfor afgøres (fra)valget heller ikke af, hvad kandidaterne lover, eller af hvilken politik partierne lægger frem.  Det afgøres af, hvem der mest skyder sig i foden.  Dét er en disciplin hvor f.eks. de to statsminister-kandidater plejer at være gode. Forskydning for statsledere.  Hvem jokker først i spinaten?  Hvem jokker dybest?  Det afgør, hvem der bliver vores statsminister de næste fire år.